Regnskab
Jeg har lavet et regnskab for turen og alle syrede mellemregninger kan ses her. Bundlinien er et overskud på 885 kr. til deling ml. de 15 deltagende studerende. Lad mig vide, hvad I synes der skal ske med dem (hvis I ønsker at fordele dem mellem jer, vil jeg gerne sende dem til en, som så kan stå for den videre fordeling). Vh. Lotte
Idiot/huskesedlen!!
Så er der kommet en liste med vigtige tider, adresser, telefonnumre og lidt kinesiske ord! Print ud og tag med! Den er også tilgængelig som Word-dokument på vores FC konference til de, der er har adgang til den…
Program
Her er det foreløbige program - dog ikke som Word dokument, men skulle gerne være printvenligt alligevel. Kom gerne med kommentarer eller rettelser, hvis der er noget I synes, der mangler! Telefonliste over tur-deltagere. Eksempelvis kunne vi overveje at tilføje en tur til Caochangdi, som efter sigende skulle være det nye 798 i Beijing. Her er en lille artikel om stedet fra The New York Times' rejsesektion. Området har faktisk også deres egen hjemmeside, som måske også kunne være interessant.
Send flere penge! 1.300 kr., frist 10. sept. Jeg har nu været ved at reservere overnatning for os over nettet (det blev til i alt 874 kr. pr. næse, men så er beliggenheden også rigtig god i både Beijing og Shanghai, og jeg håber vi kan spare lidt på togbilletterne). Desuden skal der bestilles togbilletter lige om lidt, så det løber op, når det er mit private visa-kort, der lægger ud. Jeg må derfor bede jer om at indbetale endnu 1.300 kr., hvilket så meget gerne skulle være sidste gang, I skal i banken. Det er 100 kr. mere end aftalt, men hellere det, end at vi skal igennem endnu en indbetalings-runde senere, fordi der evt. mangler 37,75 kr. pr. mand. Samme konto som sidst: Reg.: 6610, kontonr.: 4738479. Denne gang vil jeg gerne have dem, nå ja, så snart som muligt, men lad os sige inden 10. sept.
Meld dig som frivillig!
Jeg har brug for noget praktisk hjælp ifm. turen. Som udgangspunkt får alle en opgave stukket ud på et eller andet tidspunkt, så hop gerne allerede på en tjans nu (det er ikke til at vide, hvad der dukker op af mindre attraktive opgaver senere). Følgende skal uddelegeres (jeg skal nok være med i baggrunden til at hjælpe):
Økonomi-chef: Kathrine
IT-chef: Sima
Visum-sekretær (blanketter mv.) Mirjam
Lejr-chef (har styr på overnatningspapier og værelsesfordeling) Iben og Ingeborg
Rejse-chef (laver bla. idiot-sikkert papir med alle fly/tog/adresse oplysninger og tæller folk hvert 10. min. i lufthavnene, evt. to) Iben og Ingeborg
Koordinationschef (telefon-kæde mv.): Martin
Rar tante/onkel: Henrik
Program-hjælper (laver et program efter anvisninger og formidler det)
Night-life guide (er orienteret om jazz-klubber og dagens ferniseringer mv. i Beijing og Shanghai): Pernille
Visum-slave (har bagt kage til visum-aften, og hjælper med at rydde op) Nina
Billedredaktør (har styr på evt. billedudveksling efter hjemkomst) Kim
Tolk (hvis nogen kan kinesisk)
Trop op på Lottes kontor eller skriv en mail, hvis du vil hjælpe med noget af ovenstående.
Vi har allieret os med bureauet First Travel og vi flyver med Finnair:
Afrejse: torsdag d. 9. okt. kl. 16.50 fra Kbh. (Kbh.-Helsinki-Beijing)
Hjemkomst: søndag d. 19. okt. kl. 16.10 i Kbh. (Shanghai-Helsinki-Kbh.)
Vi rejser med nattog (sovevogn) ml. Beijing og Shanghai midt på turen.
Turen kommer i alt til at koste ca. 9.200 kr. pr. deltager (visum: godt 200 kr., fly: 7.700 kr., tog: ca. 500 kr. og hotelovernatninger: ca. 700 kr, buffer: 100 kr.). Det er meget billigt at spise i Kina.
Forsikring: sørg for at have en rejseforsikring, der dækker sygdom i udlandet. Kina er at sammenligne med USA: ingen forsikring=ingen behandling, alternativt økonomisk ruin. Dækker din egen forsikring ikke, er det nemt at købe en specielt til turen. Forsiking er den enkelte deltagers ansvar.
Visum: vi laver en fælles visum-ansøgnings-udfyldnings-sceance og tur-info tirsdag d. 23. sep. kl. 19-21. Medbring et pas-foto til visumansøgningen og dit pas, som skal være gyldigt t.o.m. 1. nov. 2008 og have mindst to ledige, blanke sider. Du skal regne med at undvære dit pas i godt en uge herefter, mens det er på ambassaden. Kan du ikke deltage i denne fællessceance, har du selv ansvaret for at skaffe visum.
Yderligere info og mere detaljeret program for turen følger ved semesterstart.
Se her hvem skal med på studieturen.
Link små online-kurser i kinesisk til husbehov findes her.